Kapitalanbringelse

 

 

(Download artikel)

 

En skoles likvide midler skal være anbragt efter de regler, der er fastsat i § 20 a i lov om friskoler og private grundskoler. Bestemmelsens hovedindhold går - for så vidt angår køb af værdipapirer - ud på, at anbringelse skal ske i danske realkreditobligationer, statsobligationer, obligationer udstedt af Kommunekredit eller andre finansieringsinstitutter under offentligt tilsyn, ligesom der kan ske investering i obligationer fra et EU eller EØS-land, hvis obligationerne - for så vidt angår art og sikkerhed - kan sidestilles med de forannævnte danske obligationer. Obligationerne skal være fondsaktiver dvs. værdipapirer, som noteres på børsen.

 

Skolerne er altså forpligtet til at købe bestemte typer værdipapirer, som Undervisningsministeriet finder egnede for de frie skoler.

 

I denne artikel omtales først nogle forhold vedrørende investering i realkreditobligationer. Dernæst gives der praktiske forslag til, hvorledes man i det daglige kan håndtere investeringsproblematikken. Til sidst kommenteres forbuddet mod anbringelse i investeringsforeninger

 

Investering i realkreditobligationer

 

Når man foretager investeringer, må man først gøre sig klart, at risiko og afkast er to sider af samme sag. Jo større risiko, man er villig til at løbe, desto højere afkast har man mulighed for at opnå. Som tommelfingerregel gælder det, at jo højere nominel rente en realkreditobligation har, desto større er risikoen, medens risikoen ved statsobligationer stiger, jo længere løbetid obligationen har.

 

Under normale markedsforhold giver realkreditobligationer et højere afkast (renter og kursgevinst) end statsobligationer. Forskellen er begrundet i det forhold, at staten er en mere solid debitor end realkreditinstitutionerne. Men forskellen skyldes også, at der er en særlig risiko ved realkreditobligationer. Den går ud på, at låntager til enhver tid har ret til at indfri sit lån til kurs 100 – en ret låntager typisk udnytter, når han efter et rentefald kan optage et nyt lån til en lavere nominel rente. Den økonomiske fordel, låntager opnår ved at konvertere sit lån, sker på obligationsejerens bekostning, idet obligationsejeren skal geninvestere indfrielsesprovenuet i et marked, hvor afkastmulighederne er forringet.

 

Man skal altså være opmærksom på konverteringsrisikoen, når der investeres i realkreditobligationer. Man må i den forbindelse ikke forlade sig på det risikomål – varigheden (dvs. angivelsen af hvor meget obligationen falder/stiger i kurs, hvis renten stiger/falder et procentpoint) – som er optaget i kurslisterne i aviserne, idet dette risikomål ikke er korrigeret for låntagers konverteringsret. Udarbejdelse af en realistisk vurdering af risikoen ved investering i konverterbare realkreditobligationer er i dag en så kompliceret opgave, at den alene kan løses af professionelle analytikere.

 

Konverteringsrisikoen er ikke alene et forhold, der skal tages i betragtning på investeringstidspunktet – det er også en risiko, som fordrer en løbende overvågning af porteføljen med henblik på at få gennemført omlægninger, når der er forventning om renteændringer. Undlader man at foretage den løbende porteføljepleje, kan man komme i den paradoksale situation, at skolens realkreditobligationer taber i kursværdi, samtidig med at markedsrenten falder.         

 

Praktiske råd

 

Inden man foretager kapitalanbringelse, skal man gøre sig klart, om pengene skal bruges om forholdsvis kort tid f.eks. til en planlagt nybygning, eller om der er tale om en mere langsigtet investering, hvor der under investeringsforløbet ikke forventes ekstraordinære likviditetskrav.

 

Er investeringshorisonten kort, anbefales det at anbringe de likvide midler på aftalekonto eller i korte statsobligationer. Man får ved en sådan anbringelse et mindre afkast end ved en mere langsigtet anbringelse, men man opnår samtidig at få risikoen for kurstab elimineret – og det er det, som er afgørende i den beskrevne situation.

 

Er investeringshorisonten lang, kan man tillade sig at løbe en vis risiko for kursudsving for til gengæld at opnå et bedre afkast. Det anbefales at sprede investeringen både i forskellige obligationstyper (statsobligationer, realkreditobligationer og evt. udenlandske obligationer) og i obligationer med forskellig løbetid og forskellig nominel rente. Gennem spredningen sikrer man sig mod, at kursfald samtidig rammer hele porteføljen med fuld styrke. Ved valget af de konkrete obligationer - som skolens portefølje skal bestå af, inden for den ramme § 20 a fastsætter - kan man lade sig inspirere af investeringsforeningerne. I vidt omfang viser investeringsforeningerne på nettet de enkelte afdelingers beholdningslister. Afviger skolens beholdning væsentlig fra investeringsforeningernes beholdninger, er det sandsynligt, at skolen løber en risiko, som den ikke får betaling for.

 

Forbuddet mod investering i investeringsforeninger

 

En investor kan ved anbringelse i investeringsforeninger, som efter deres vedtægtsmæssige formål alene må investere i obligationer, opnå afkastfordelen ved realkreditobligationer samtidig med, at risikoen på grund af en løbende professionel overvågning og en spredning i anbringelsen er reduceret væsentligt. Det er derfor ikke hensigtsmæssigt, at det ved lov er bestemt, at skolerne ikke må foretage anbringelse i investeringsforeninger.

 

I lovforslaget blev det i sin tid som begrundelse for forbuddet anført, at skolerne dels har behov for en bedre forrentning og dels skal kunne få frigivet midlerne hurtigt. Disse begrundelser er ikke holdbare. Det historiske afkast i obligationsbaserede investeringsforeninger er væsentlig højere, end det afkast ukyndige obligationsinvestorer har opnået, og med hensyn til salgbarheden er investeringsbeviser værdipapirer, der altid kan handles. Fra man har besluttet sig til at sælge, går der – som ved alle andre værdipapirhandler – kun tre dage, før pengene står på kontoen.

 

Det vil give skolerne store administrative lettelser og mærkbare økonomiske fordele, hvis der åbnes mulighed for anbringelse i obligationsbaserede investeringsforeninger.

 

Peter Løgstrup