Inhabilitet

 

(Download artikel)

 

Må en lærer, som underviser sit eget barn, eksaminere barnet, og give det årskarakter. Må en skoleleder ansætte sin datter som skolesekretær. Må en skole leje en bygning, som tilhører et af skolens bestyrelsesmedlemmer. Svaret er nej. I alle tilfælde foreligger der en interessekonflikt.

 

Regler om inhabilitet regulerer sådanne tilfælde af interessekollisioner. Reglerne har til formål at sikre, at der ikke inddrages uvedkommende hensyn ved afgørelsen af sagerne.

 

Indenfor de frie grundskoler blev der i 1995 for første gang indført regler om inhabilitet. Det skete i forbindelse med, at Undervisningsministeriet vedtog en ny standardvedtægt. Ved ændringen af lov om frie grundskoler i 1996 blev inhabilitetsreglerne – for en del med et nyt og skærpet indhold – indføjet i loven. Da det set fra det offentliges synspunkt er tilstrækkeligt, at inhabilitetsreglerne findes i loven, må det forventes, at Undervisningsministeriet ved næste revision af standardvedtægten lader inhabilitetsreglerne udgå. Set fra skolernes synspunkt kan det af pædagogiske grunde fortsat være hensigtsmæssigt, at vedtægten indeholder inhabilitetsregler. Der er ifølge sagens natur for tiden uoverensstemmelse mellem inhabilitetsreglerne i skolernes vedtægter og lovens inhabilitetsregler. Man skal være opmærksom på, at loven har højere rang end vedtægten, selv om vedtægten er godkendt af Undervisningsministeriet. I de tilfælde, hvor reglerne ikke er i indbyrdes harmoni, skal man derfor følge lovens bestemmelser.

 

I § 5, stk. 7 i lov om frie grundskoler bestemmes det, at forvaltningslovens regler om inhabilitet gælder for bestyrelsen, lederen og andre ansatte. Disse regler går i korthed ud på, at en person er inhabil i en konkret sag, hvis der foreligger omstændigheder, som er egnet til at vække tvivl om vedkommendes upartiskhed. (Benævnt: Personlig speciel inhabilitet). Den pågældende må i så fald ikke deltage i sagens behandling. Der opregnes i forvaltningsloven en række konkrete tilfælde af inhabilitet, bl.a. tilfælde, hvor en nærtstående har en personlig eller økonomisk interesse i sagen.

 

Herudover indeholder § 5, stk. 6 i lov om frie grundskoler nogle inhabilitetsregler, som har til formål at begrænse antallet af situationer, hvor spørgsmålet om personlig speciel inhabilitet kan opstå. Sådanne regler kaldes generelle inhabilitetsregler, og de går ud på at afskære bestemte persongrupper fra bestemte hverv, i det konkrete tilfælde: hvervet som bestyrelsesmedlem. Reglerne skal være opfyldt fra den 1.8.1997.

 

For det første bestemmes det, at en person kun kan være medlem af bestyrelsen i én fri grundskole.

 

Dernæst fastslås det, for skoler, som driver virksomhed fra lejede lokaler, at udlejer, bestyrelsesmedlemmer hos udlejer, udlejers ansatte samt udlejers advokater, revisorer og lignende rådgivere ikke kan være medlem af skolens bestyrelse. Der opstår her afgræsningsproblemer, når det drejer sig om timelejemål f.eks. af idrætshal, svømmehal, forsamlingshus o.lign. Der må forventes, at Undervisningsministeriet indfortolker et væsentlighedskriterium, således af det f.eks. ikke er umuligt for en skole, at leje den kommunale svømmehal, blot fordi en af kommunens ansatte er medlem af skolens bestyrelse.

 

Retsvirkningen af inhabilitet vil typisk være, at afgørelsen er ugyldig, således at der skal ske en fornyet behandling af sagen. Særlige problemer opstår dog i de tilfælde, hvor der er indgået aftale med en godtroende tredjemand. Her kan det statueres, at afgørelsen er bindende, selv om der foreligger inhabilitet. Retsvirkningen af inhabilitet inden for de frie grundskoler er ikke alene ugyldighed, men i medfør af § 21, stk. 2 i lov om frie grundskoler i sin yderste konsekvens også tab af statstilskuddet. Da fejl således kan føre til økonomisk sammenbrud for skolen, anbefales det, at tvivlstilfælde forelægges for Undervisningsministeriet til udtalelse, før der disponeres.

 

Det er en gængs vrangforestilling at der er noget nedværdigende ved at være inhabil. Denne vrangforestilling fører ofte til, at folk ikke viger sædet, f.eks. når en nærtstående skal have behandlet en sag. Enten fornægter de den eksisterende interessekonflikt eller – hvad der er lige så forkert – de vedstår konflikten, men søger at løse den ved at behandle den nærtstående med en meningsløs strenghed. Vrangforestillingen skyldes utvivlsomt ukendskab til det forhold, at inhabilitetsvurderingen er objektiv forstået på den måde, at personens individuelle forhold med hensyn til risikoen for, at netop den pågældende vil lade sig påvirke af uvedkommende hensyn, er uden betydning.

 

Reglerne om personlig speciel inhabilitet skal betragtes positivt, som regler der sikrer tilliden til sagsbehandlingen.

 

Peter Løgstrup.