Forældrekredsmødet

 

- valg og vedtagelser

 

(Download artikel)

 

Forældrekredsen ved en fri grundskole er i medfør af bestemmelser i lov om friskoler og private grundskoler forpligtet til dels at gennemføre personvalg (medlemmer til skolens bestyrelse og tilsynsførende) og dels at træffe beslutninger om tilsynsopgaver m.m. Disse lovbundne valg og vedtagelser skal selvsagt gennemføres korrekt, og ansvaret for, at dette sker, påhviler henholdsvis skolens bestyrelse og mødelederen. Mødelederens kompetence til at træffe beslutninger opstår ifølge sagens natur først, når han er valgt. Det er derfor bestyrelsens ansvar, at alle regler vedrørende indkaldelse til mødet og adgang til mødelokalet følges. Når mødelederen er valgt, er det hans opgave at påse, at indkaldelsesreglerne er overholdt, ligesom det er hans ansvar, at mødet i øvrigt afvikles korrekt. Regelgrundlaget er dels bestemmelser i skolens vedtægt og i Undervisningsministeriets bekendtgørelse om valg af tilsynsførende og dels sædvaneret for kollektive beslutningsprocesser.

 

Mødelederen bør kunne løse sin opgave kompetent og uden unødig spild af forsamlingens tid. Det fordrer, at han er forberedt. Bestyrelsen bør derfor i god tid før mødets afholdelse sikre sig, at der er en egnet kandidat, som vil påtage sig hvervet som mødeleder. Det bemærkes i den forbindelse, at skolens ansatte samt kandidater til valg ikke kan fungere som mødeleder.

Den foreslåede mødeleders forberedelse af mødelederhvervet kan bl.a. bestå i – før mødet – i samarbejde med skoleleder/bestyrelsesformand at få afklaret følgende:

 

1) Hvilken procedure anvendes ved registrering af fremmødte medlemmer?

 

2) Er der adgangskontrol?

 

3) Har bestyrelsen inviteret gæster?

 

4) Er der tradition for, at ikke-medlemmer af forældrekredsen kan være tilstede og i givet fald da hvilke personer?

 

5) Hvordan ser stemmesedlerne ud?

 

6) Hvem giver mødelederen besked om antallet af udleverede stemmesedler?

 

7) Forslag til stemmetællere.

 

8) Forslag til referent. Hvordan skal mødelokalet indrettes (f.eks. opstilling af stole, talerstolens placering, bestyrelsens, skolelederens og mødelederens placering, belysning, overhead projektor, højtaleranlæg)?

 

Mødelederen skal være i besiddelse af følgende materiale: Vedtægter, Undervisningsministeriets bekendtgørelse om valg af tilsynsførende, mødeindkaldelse, fuldstændig dagsorden, i forvejen udarbejde forslag, som skal behandles på mødet, navneliste over bestyrelsen, fortegnelse over kandidater, der på forhånd er opstillet til valg, fortegnelse over i forvejen udpegede ordførere i enkelte sager, og - når det drejer sig om ordinære møder – regnskab og beretning.

 

Under selve mødet giver mødelederens håndtering af afstemninger af og til anledning til meningsudveksling. Det kan derfor være relevant at give nedenstående kortfattede oversigt over traditionelle afstemningsmetoder:

 

A. PERSONVALG:

 

1. Der er ikke opstillet flere kandidater, end der skal vælges:

 

Der sker fredsvalg. Mødelederen erklærer den (eller de) foreslåede kandidat(er) for valgt.

 

2. Der er opstillet flere kandidater, end der skal vælges, og vedtægten kræver ikke absolut majoritet:

 

Der foretages kampvalg efter bunkemetoden. Der stemmes i en afstemningsrunde om alle kandidater, og den (de) kandidat(er), der får flest stemmer, er valgt. Ved stemmelighed trækkes lod. Stemmesedler med flere navne, end der er poster at besætte, er ugyldige. Der kan kun afgives én stemme på hver kandidat.

 

B. VEDTAGELSER:

 

1. Alle er enige om et forslag, og ingen kræver afstemning:

 

Beslutning træffes ved konsensus. Mødelederen konstaterer, at forslaget er vedtaget uden afstemning.

 

2. Afstemning om ét forslag:

 

Der stemmes for/imod.

 

3. Afstemning over flere forslag:

 

Valget mellem de efterstående metoder vil typisk afhænge af forslagenes indhold.

 

a. Simultanafstemning:

 

Der stemmes om alle de foreliggende forslag på én gang og således, at hver af stemmedeltagerne kun stemmer på det forslag, han foretrækker. Opnår et af forslagene mere end halvdelen af stemmerne, er det vedtaget. Viser det sig, at ingen af forslagene opnår absolut flertal, gås der over til en af de efterstående metoder.

 

b. Bundet omvalg:

 

Først stemmes om alle forslag under et. Forslaget med mindst tilslutning udgår. Således fortsættes, indtil et forslag er tilbage. Om dette stemmes for/imod.

 

c. Eliminationsmetoden:

 

De fremsatte forslag sættes parvis under afstemning. Vedrørende det slutteligt sejrende stemmes for/imod.

 

d. Seriemetoden:

 

Der stemmes successivt om forslagene et ad gangen, og der stemmes for/imod. Vedtages et forslag, er afgørelsen truffet, og alle andre forslag falder bort. Afstemningsrækkefølgen fastsættes efter den skala forslagene kan indrangeres i - normalt således, at der først stemmes om det mest vidtgående forslag.

 

4. Særligt om afstemning om et regelsæt:

 

Først foretages foreløbig paragrafvis afstemning om de paragraffer, der har været delte meninger om. Det således bearbejde samlede forslag forelægges til endelig vedtagelse eller forkastelse ved en generalafstemning til sidst.

 

5. Generelt om afstemninger om vedtagelser:

 

Til vedtagelse kræves altid mindst absolut majoritet. Ved stemmelighed anses forslag således for bortfaldet. Kræves der til vedtagelse af et forslag kvalificeret majoritet, gælder dette krav kun ved afstemninger, hvorved forsamlingen træffer endelige beslutninger. Ved simultan- og seriemetoden gælder kravet således alle afstemninger, medens det ved eliminationsmetoden og ved bundet omvalg kun gælder ved sidste afstemning. Ved afstemning om et regelsæt gælder kravet kun ved generalafstemningen.

 

En mødeleder må ikke afskære medlemmerne fra korte tilkendegivelser om afstemningsform, men medlemmerne kan ikke forlange sådanne spørgsmål sat til afstemning. Beslutninger vedrørende afstemninger træffes – som ved andre formspørgsmål - alene af mødelederen.

 

Peter Løgstrup